Sådan måler du afkast, når du også sætter penge ind

Saldoændringen svarer på et andet spørgsmål

Dit depot begynder året med 100.000 kr. Du indbetaler 20.000 kr., og det slutter på 125.000 kr. Saldoen er vokset 25.000 kr., men 20.000 kr. kom fra dig selv. Hvis der ikke er andre eksterne betalinger, er investeringsresultatet 5.000 kr.

Den simple kroneopgørelse er slutværdi minus startværdi minus indbetalinger plus udbetalinger. Den kræver en præcis grænse omkring det, du måler. Flytter du penge fra en bankkonto til et depot, er det en indbetaling til depotet, men en intern flytning i dit samlede økonomioverblik.

Tidspunktet ændrer procenten

Kom de 20.000 kr. ind på årets første dag, har de været investeret næsten hele året. Kom de ind den sidste dag, har de næsten ikke været udsat for markedet. Et resultat på 5.000 kr. fortæller ikke alene, hvilken afkastsats der beskriver forløbet.

Det er derfor utilstrækkeligt at dividere alle årets gevinster med årets samlede indbetalinger uden at tage højde for tiden. Et depot med løbende opsparing skal bruge både beløb og datoer, og den valgte metode skal fremgå.

Tidsvægtet afkast isolerer investeringernes udvikling

Tidsvægtet afkast deler perioden op omkring eksterne pengestrømme og kæder delperiodernes afkast sammen. GIPS beskriver, hvordan værdiansættelser ved pengestrømmene bruges til den beregning. Metoden gør det muligt at se investeringernes udvikling med mindre påvirkning fra størrelsen på indbetalingerne. [1]

Et fiktivt depot stiger fra 100.000 til 110.000 kr. i første periode: 10 procent. Du indsætter derefter 90.000 kr., så depotet er 200.000 kr. værd. I anden periode falder værdien til 180.000 kr.: minus 10 procent. Det tidsvægtede afkast er 1,10 × 0,90 − 1, altså minus 1 procent.

Dit resultat i kroner er samtidig 180.000 − 100.000 − 90.000 = minus 10.000 kr. Det er ikke en fejl, at minus 1 procent og minus 10.000 kr. føles forskellige. Der var flere penge investeret i perioden med tab.

Pengevægtet afkast beskriver dit betalingsforløb

Et pengevægtet afkast bruger dato og beløb for ind- og udbetalinger sammen med slutværdien. Det svarer til at finde en rente, der får betalingernes nutidsværdi til at hænge sammen. Metoden reagerer derfor på, hvor meget du havde investeret før en stigning eller et fald. [1]

Den er nyttig, når spørgsmålet handler om dit eget forløb. Tidsvægtet afkast er mere oplagt, når spørgsmålet er, hvordan porteføljens investeringer udviklede sig uafhængigt af indbetalingernes størrelse. Ingen af tallene bør præsenteres som afkast uden metode og periode. Komplekse betalingsforløb kan også gøre en intern rente vanskelig eller flertydig.

Udbytte, omkostninger og valuta skal placeres rigtigt

Hvis et udbytte bliver stående som kontanter inde i depotet, er det allerede med i depotets slutværdi. Du må ikke lægge det til én gang til. Hvis det udbetales ud af det afgrænsede depot, indgår det i de eksterne udbetalinger. Fondens offentliggjorte totalafkast kan samtidig allerede indeholde geninvesteret udbytte.

Et afkast i dollar er ikke det samme som et afkast i kroner. Stiger en investering 10 procent i dollar, mens dollaren falder 10 procent over for kronen, er det forenklede kroneafkast 1,10 × 0,90 − 1 = minus 1 procent før omkostninger. Valutaeffekten skal altså ganges med kursforløbet, ikke blot ignoreres.

Omkostninger reducerer resultatet, men skal kun trækkes fra én gang. SEC forklarer, hvordan gebyrer påvirker det investerede beløb og den videre forrentning. [2] I din afstemning skal det være synligt, hvilke omkostninger der allerede ligger i depotværdien.

Sammenlign samme periode og samme definition

En graf for prisafkast kan ikke uden videre sammenlignes med et totalafkast, der inkluderer udbytte. Det samme gælder før og efter skat, forskellige valutaer og perioder med forskellige startdatoer. Skriv definitionerne ved siden af tallene, før du vurderer forskellen.

Inflation kan tilføjes som et separat perspektiv på købekraft. Ved 5 procent nominelt afkast og 2 procent inflation er det forenklede reale afkast 1,05 / 1,02 − 1, cirka 2,94 procent før skat. Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks er et mål for den generelle prisudvikling. [3]

Gem startværdi, slutværdi og de daterede pengestrømme sammen med afkastet. Så kan tallet genberegnes, når en manglende handel bliver fundet, i stedet for at blive en procent, som ingen kan forklare.